Get Adobe Flash player

 

 

Gør din virksomhed mere synlig -

og støt Lokalrådets arbejde.

 

Horne Land har fået ny hjemmeside

Som du sikkert har bemærket, har www.horneland.dk fået et helt nyt design og layout her hen over vinteren. Faktisk er der tale om en helt ny side, der kører i et andet system end den gamle. Da din virksomhed endnu ikke er annoncør, vil vi her give dig muligheden for at blive mere synlig og samtidig støtte arbejdet i Lokalrådet for Horne Land.

 

Hvad laver lokalrådet?

Lokalrådets arbejde består bl.a. i at holde sig informeret om hvilke planer kommunen har med hensyn til sociale, erhvervsmæssige, miljømæssige, trafikale, kulturelle og rekreative forhold i området – og at fungere som talerør og meddeler for lokalområdets beboere til kommunalbestyrelsen. Lokalrådet har det seneste års tid afgivet høringssvar vedrørende nedlæggelse af genbrugspladsen i Horne, skolestrukturændringer og nedlæggelse af Præstekærgaard. Herudover er Lokalrådet initiativtagere til en række projekter, fx forskellige undersøgelser som ”Tiltrækning og fastholdelse af kvinder på Horne Land”. Denne har været årsag til at der på Horne Land er opstået et kvindenetværk, der i starten af 2010 dannede forskellige arbejdsgrupper.  Lokalrådet har fungeret som ”fødselshjælper” for disse arbejdsgrupper. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i projektet ”Blomstrende Landsbyer” hvor Lokalrådet i samarbejde med borgerne arbejder på at få Horne Land til at ”blomstre”. Senest har Lokalrådet været initiativtager til at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe vedrørende fremtidig anvendelse af Præstekærgaard. For at kunne varetage alle disse opgaver er Lokalrådet helt afhængig af indtægter fra annoncører, og vi vil derfor opfordre din virksomhed til at blive annoncør på www.horneland.dk

 

Hvad koster det?

Fra og med 2. halvår af 2011 bliver prisen kr. 500,00 pr. halvår. Som introduktionstilbud får du resten af 1. halvår 2011 for kun kr. 175,00

 

Hvad får jeg ud af det?

Ud over en bannerannonce får du med den nye hjemmeside mulighed for at få din egen ”hjemmeside i hjemmesiden” i lighed med de lokale foreninger. Det betyder, at du som annoncør har mulighed for at få flere sider med fx oplysning om virksomheden, link til egen hjemmeside, kontaktoplysninger mv., kun fantasien sætter grænsen. Du vil også blive tildelt din egen mail-adresse, "firmanavn"@erhverv-horneland.dk samt et direkte link til din side, fx www.erhverv-horneland.dk/"firmanavn".

 

Kontakt os allerede i dag.

 

Gruppen bag Lokalrådets hjemmeside:

Michael B. Jungfeldt, webmaster, tlf. 6168 3183, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Tina B. Jungfeldt, kasserer, tlf. 2068 8367, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Sidsel Andersen, dokumentation, tlf. 2513 8313, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.